Koncertbooking

Vi ville ELSKE at komme og synge sammen med jer!
Her kan du finde information om vores koncerter og bookingmuligheder.

Book vores band!

Sådan booker du os til dit næste arrangement

Vil I have besøg af Kongens Efterfølger?
Så pakker vi bilen og tager ud til jer – klar til at fylde jeres kirke, skole eller fællesskab med musik, glæde og nærvær!

Vi (Natalie og Benjamin) spiller koncerter for hele familien med vores virtuelle band i ryggen (det vil sige: backingtracks med fuld lyd!). Sammen synger vi sange, der er lette at lære og svære at glemme, og der bliver plads til både fællessang, bevægelse og grin.

Undervejs deler vi små fortællinger og refleksioner om tro og liv. Hvad handler sangene om, og hvorfor synger vi dem? Det vil vi glæde os til at fortælle jer mere om!

Har I lyst til den helt store live-optræden?
Vi har også mulighed for at tage hele vores band med – så bliver det en koncert med ekstra power og musikalsk nærvær!
Uanset om det er en eftermiddagskoncert, en familiegudstjeneste eller noget helt tredje, så skræddersyr vi gerne koncerten, så den passer til jeres rammer.

Kontakt os på mail for at booke os:
Info@benjamindalby.dk.

Ikke overbevist endnu?

Det siger andre om vores koncerter

Woow sikke en fest! 💪Kongens Efterfølger sørgede for en super eftermiddag i Lindehøj Kirke for 200 børn og voksne 😀😀

Jonas

Lindehøj Kirke

Sikke en fantastisk afslutning på bibelcamping 2023 med koncert ved Kongens Efterfølger 😃

ELM Evangelisk Luthersk Missionsforening

Det var en fest at være sammen med jer🤩🌟. Musik, tekst og formidling løftede julehumøret hos alle generationer…og ramte plet hos børnene 🎶🙌🏾💃🏾🎄✨💖👏🏾

Shamita

Herning Frikirke

Helt fantastisk energi og livsglæde! Vi kan virkelig anbefale Natalie og Benjamin!

Hanna

Jesus i centrum

Vi synger om det, der betyder allermest for os – nemlig Jesus. Undervejs i koncerten deler vi små fortællinger og refleksioner, som hjælper både børn og voksne til at mærke, at Gud er tæt på.

Koncert for hele familien

Vores koncerter er skabt til fællesskab. Her kan børn synge med, forældre læne sig ind og bedsteforældre være en del af det hele. En hyggelig stund, hvor I som familie er sammen om musikken og budskabet.

Rytme der smitter

Vi spiller sange med gang i – både i rytmen og i budskabet. Musikken er nem at synge med på, og vi gør plads til både sjov, bevægelse og eftertanke undervejs.